Mit første år i 40’erne har desværre ikke været som jeg drømte om.
I går havde jeg fødselsdag og det første år som 40+ er overstået. Jeg havde faktisk slet ikke frygtet at fylde rundt, men jeg må alligevel sige at 40 har skuffet mig – i den grad!
Jeg er stor fan af den “gamle” HBO-serie: Sex and the City. Jeg har set serien flere gange gennem de sidste 15 år og noget af det jeg bl.a. har taget til mig, er frasen:
40 and fabulous!
Et fantastisk udsagn, som jeg havde tænkt mig, også skulle repræsentere mig når jeg fyldte 40. Men… virkeligheden blev desværre en anden.
Hvad var det så der skete, efter jeg fyldte 40?
Kun 1 måned efter jeg rundede 40 i november 2016, fik jeg en diskus prolaps plus en diskus protation i lænden. AV! Sjældent har jeg oplevet noget så smertefuldt og jeg må sige at hele forløbet har været TOTALT op ad bakke.
Lægen mente ikke at der var noget galt, andet end muskelspændinger. Smerterne skulle bare gå i sig selv og han ordinerede Ipren og Panodiler. Efter en måneds tid, var jeg i et så stort smertehelvede at jeg dårligt kunne stå oprejst (eller sidde – for den sags skyld). Derudover havde jeg fra starten også store smerter i lænden og strålesmerter ned i mit højre ben.
Jeg insisterede på at få en henvisning til en MR scanning og det fik jeg heldigvis. Via mit arbejde har jeg en privat sundhedsforsikring hos PFA. De kunne tilbyde en MR scanning inden for 2 dage på et Privat Hospital. Det tog jeg selvfølgelig imod. “Heldigvis” (for mig) viste MR scanningen et resultat som var til at gå videre med.
Hvordan kom jeg så videre?
Jeg har haft 25 behandlinger ved en fysioterapeut – en lang og både fysisk og psykisk hård periode. I starten og indtil min ca. 10. behandling, havde jeg ingen eller meget lidt fremgang. Det var super frustrerende og til sidst næsten pinligt…
Så fik jeg et voldsomt tilbagefald i marts og blev derefter tilknyttet Gildhøj Privat Hospital. Her fik jeg ordineret dobbelt dosis af noget meget stærkt smertestillende medicin (noget med advarselstrekanter på glasset) og jeg tog dem bare – uden at blinke. Og det hjalp heldigvis. Jeg kunne derefter meget bedre udføre mine øvelser og effekten kom da også ret hurtigt. Det blev meget bedre på relativ kort tid.
Træning i Fitness World, rygøvelser hjemme på stuegulvet, fysioterapi og daglige gå-ture gjorde virkelig en forskel. Efter 3. samtale med en rygkirurg på Gildhøj Privat Hospital, blev jeg endeligt blevet fritaget for operation. Yay! Hun roste mig for, selv at have trænet min diskus prolaps væk – hvilket jeg også er meget stolt af.
Så manglede der bare lige det sidste… Jeg har nu også været til kiropraktor 8 gange og er blevet “sat på plads” igen, da det viste sig at bl.a. mit bækken var gået ud af led. Nu har jeg “bare” 2 beskadiget diskes og noget medfølgende slitage af de nederste rygvirvler tilbage. Det må jeg så leve med – og forsøge at mindske ved at fortsætte med rygøvelserne osv.
Hvad er status så nu – 1 år efter?
Jeg ER kommet ud på den anden side igen. Jeg er (næsten) tilbage på fuld tid på mit arbejde og kan gøre mere eller mindre det samme som jeg gjorde før min skade. Nu tænker jeg bare meget mere over hvad jeg gør, end tidligere. Og er der noget som jeg har lært ved alt det her, så er det at lytte til sin krop – og mærke efter.
OG…. Jeg er begyndt at løbe igen! Startede STILLE OG ROLIGT op i august og nu kan jeg igen løbe 5 km. Jeg er super glad og kan mærke at det er med til at give mig mere overskud i hverdagen igen. Jeg ser frem til at det næste år bliver fantastisk!😃
